Vicki Kolby Keramik

Håndlavet Keramik af Vicki Kolby

[Startside] [Galleri] [Udstillinger] [Om mig]

Historien   

Jeg er født og opvokset i Cleveland, Ohio, USA. I 1970 var jeg ét år i Danmark som udvekslings student.  De 4 efterfølgende år, læste jeg på college i USA, og afsluttede min uddannelse med en Bachelor of Fine Arts fra Ohio State University. 

I 1975 kom jeg tilbage til Danmark og begyndte at lave keramik i et stort fælles værksted i Turesensgade på Nørrebro. Inspireret af den danske pottemagertraditions former, sammen med min interesse for planter, begyndte jeg at arbejde med rødler og udviklede en serie urtepotter. 

Efter et par år i Turesensgade, stiftede jeg familie, og keramikken blev sat på vågeblus. Jeg måtte nøjes med en drejeskive i et skur hvor jeg boede og milebrændinger i baghaven. 

I 1980 fik jeg arbejde på Sandtoften, et keramikværksted for udviklingshæmmede. Arbejdet  var spændende og inspirerende både personligt og fagligt. Af lyst og nød måtte jeg se på keramik med helt nye øjne! Før arbejdede jeg udelukkende på drejeskiven, men jeg fandt nye udfordringer i pølser, kugler og plader.

Jeg var lidt over 10 år på Sandtaften, men syntes der skulle ske noget nyt. Jeg tog en uddannelse som teknisk assistent, som appellerede til min teknisk, konstruktiv side, de smukke tusch tegninger appellerede til min æstetiske  side. Inden jeg blev færdig med uddannelsen, var tusch pennene dog blevet erstattet af computer. Men det blev jeg også lidt af en ørn til, og kom til at arbejde med alt fra havne og bro byggeri, til trafik planlægning, kloakering, landmåling og kort tegning. Det var en meget lærerigt 10 år, men musen og tempoet i den pulserende byggebranchen blev for meget, og keramikken lurede i baghovedet.

Da et butikslokale i nærheden af hvor jeg bor blev ledigt i november 2004, sprang jeg til, og etablerede værkstedsbutikken "Så No'en Potter". Navnet kommer fra min tid i Turesensgade. Vi var nogle stykker, (nok nogle jyder iblandt) der kørte rundt til forretninger med keramik bag på cyklerne, og bramfrit præsenterede vores varer som netop "så no'en potter" vi lavede. Der blev grint meget over det bagefter, men det blev vi ved med at sige alligevel. 

Desværre lukkede "Så no'en Potter" i 2007, men produktionen fortsat i mit gamle værksted i Henrik Rungs Gade 21, lige på den anden side af grænsen  til Frederiksberg, på Nørrebro. Kort tid efter blev et kælder lokale i Thorvaldesensvej ledig og der var jeg de næste 2 år. I slutningen af 2009 blev min drømme om at samle min bolig og værksted til virkelighed da jeg flyttede til Amager.

Min nuværende produktion har udviklet sig fra sit udspring i rødlerspotterne som jeg lavede for mange år siden. De drejede potter er udgået, og nu arbejder jeg udelukkende med plader. Leret bliver rullet ud, skåret til i flade geometriske figurer, som samles og bliver til fyldige organiske former . Sort og rødler er også udgået og stentøj og lidt porcelæn er kommet til. At arbejde med plader giver mulighed for konstant udvikling. Fladerne kan varieres, roteres, gentages og hver ændring vækker min nysgerrighed til at prøve noget nyt og anderledes.  Og netop derfor kan min hjemmeside kun være et øjebliksbillede, for i morgen kommer der noget nyt.

Træffes efter aftale

tlf. 28 43 92 94 vkolby@webspeed.dk   

Værksted

Valmuevej 4

2300 København S

Denne side blev senest opdateret 14-09-2011.